DSC01315

13 nov Operation Dagsværk 2017

Karise Efterskole var igen i år med i Operation Dagsværk.

For at være en dagsværker, skal man være elev på en ungdomsuddannelse og vælge en dag om året hvor man arbejder til fordel for et projekt i udviklingslandene.

Operation Dagsværks projektet i år handler om at skabe netværk for de unge i Dhaka, Bangladesh. Dhaka er verdens hurtigst voksende by og er kåret som en af verdens værste byer at bo i. Det skyldes blandt andet, at 60% af byens befolkning bor i slumområder, hvor ekstrem fattigdom, sygdomme, forurening og oversvømmelser er en del af hverdagen. Mere end ni millioner mennesker i Dhaka lever under disse forhold.

Ulighed i byerne handler i højeste grad også om adgangen til myndighederne og til de helt basale serviceydelser, som vi andre tager for givet.

Onsdag den 8. nov. 2017 ville vi være med til at gøre en forskel.

På Karise Efterskole valgte vi at hyre alle vores elever i 5 timer og for at tydeliggøre hvad vi støtter, skulle vores unge arbejde med lokalt netværk. Den lokale folkeskole blev inviteret, samt en nærliggende børnehave og fra kl. 09 – 12 var efterskolen fyldt med børn fra børnehaven og indskolingen. I alt 110 børn + vores 90 unge, så der var gang i den. Vores elever har været guider, lavet idræts aktiviteter, lavet bål, hugget brænde, lavet drama, sminket, lavet krea og taget sig af gæsterne på bedste vis. Der ud over har vores madhold, sammen med køkkenet, lavet og serveret streetfood ala Bangladesh.

Det blev en super sjov og lærerig dag for alle og vi fik samlet 31.500 kr. ind til det gode formål.

No Comments

Post A Comment

Jeg er elev
Jeg er..
Forstanderens Hjørne