Sig til dem at vi aldrig keder os

 

Frederik er 18 år og har Downs. Han går på Karise Efterskole, en skole for udviklingshæmmede, og her er han blevet bedre til at tale, køre alene i tog – og til at danse. Det er ikke så underligt at han elsker sin skole.

 

Af journalist Charlotte Christensen

 

– Sig til dem, der måske gerne vil gå på vores efterskole, at vi laver mange ting. Man keder sig ikke. Jeg elsker skolen, og der er gallafest i aften. Vi skal have noget god mad og øhhh … danse!

18-årige Frederik Bille Bergholdt anbefaler gerne sin efterskole. Han har Downs lige som mange af de øvrige elever på skolen, som er landets eneste tilbud til netop denne gruppe unge.

Ud over den individuelt tilpassede undervisning i fag som dansk, engelsk og matematik lærer Frederik også at tale bedre.

Skolen har tilknyttet en erfaren talepædagog, som giver supervision til en af skolens lærere, der selv er ved uddanne sig inden for talepædagogik.  Skolen har valgt at gøre tale-indsatsen permanent, selvom det ligger uden for det almindelige tilbud på en efterskole.

– Som en skole for udviklingshæmmede, vurderer vi, at det er vigtigt for vores Downs-elever at udvikle deres tale, så godt vi kan, de år vi har dem på skolen. Vi ruster dem til en verden, hvor det vil gavne dem enormt, at have en forbedret tale. Selvom man siger, at taleudviklingen hos børn inden for normalområdet stopper i 8-10 års alderen, så lader vi os ikke bremse af det, fortæller Fie Renée Doktor, der er lærer og på vej til at blive talepædagog.

Hun har beskrevet sit tale-arbejde med Frederik i en større opgave på talepædagog-studiet. Hun fik et 12-tal for sin beskrivelse af sit arbejde med hans taleudvikling – som er blevet bedre på flere områder.

Det er Frederiks danse-evner også, kan Irene Slott, hans lærer fra stamholdet, fortælle:

– Frederik ville slet ikke med til fest i starten, han var her. I dag glæder han sig meget til gallafesten og regner med at skulle danse med nogle søde piger, siger hun.

Der er i det hele taget sket en stor udvikling med Frederik det første år, han har været her, selvom han fik lidt af et chok i starten.

Da Frederik ankom som elev på Karise Efterskole havde han haft 10 gode år i sin klasse for Downs-elever på en specialskole i Rødovre. Han nød sin status som elevrådsrepræsentant og var den bedste i sin klasse. Han blev hevet ud af sin tryghedszone, da han skulle starte forfra med at finde sin plads mellem de andre elever på efterskolen, der både er en skole for udviklingshæmmede og for autister.

Det er gået godt.

– Jeg har fået mange venner, både drenge og piger. Jeg savner ikke min familie derhjemme, men de savner mig. Derfor tager jeg hjem hver weekend – og jeg tager selv toget, fortæller Frederik stolt.

Det med at køre i tog, har han lært med skolens hjælp. Der skal være en rigtig god grund til at hente Frederik i bil nu. Selv efter lejrturen, hvor de andre elevers forældre stod klar til at hente deres trætte unge, insisterede han på at køre hjem med toget selv.

Frederik tager et år mere på efterskolen. Tale-træningen fortsætter, måske vælger han også idræt eller medie igen som linjefag. Her har han nemlig fået øjnene op for at fodbold ikke er den eneste sport i verden, at det er dejligt med en løbetur om morgenen, og at det er sjovt at filme og lave tv. Frederik var alle tiders Tv-reporter på den røde løber ved skolens talentshow.

Måske vælger han i stedet friluft, drama, design eller køkken som linjefag.

Karise Efterskole er en skole for udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov – herunder unge med læringsvanskeligheder, Downs og autisme. Men tilbuddet om at opbygge elevernes færdigheder og robusthed til at klare sig i samfundet stopper ikke med dette efterskoletilbud.

Efterskolen er del af en tretrins-raket. Der er mulighed for at eleverne kan fortsætte på den tilknyttede STU-uddannelse eller flytte til botilbuddet Forkanten. Begge steder arbejder med de samme værdier og i tæt samarbejde med efterskolen.

I sit andet skoleår på Karise Efterskole skal Frederik arbejde på at blive på skolen i weekenderne. For selv om han mener, det mest er for familiens skyld, han tager hjem hver uge, så er det vist snarere fordi han ikke helt er klar til at flytte hjemmefra.

På efterskolens Facebook-side har han set billeder fra weekender med spændende ture, sjove lege og store rutsjebaner – og han er ved at være klar til at springe togturen over og blive på skolen, når ugen slutter.

Jeg er elev
Jeg er..
Forstanderens Hjørne