FRI FAGSKOLE
Praksis, fællesskab og nye muligheder!
Fra august 2027 udvider vi med en Fri Fagskole, hvor du får mulighed for at udvikle dig videre gennem praksis, tydelige rammer og et stærkt fællesskab. Her bor, lærer og har du din hverdag på skolen sammen med andre unge.
Karise Efterskole og Fri Fagskole er en kombineret specialefterskole med et særligt undervisningstilbud til unge med særlige læringsforudsætninger.
øvelse gør bedre
På den Frie Fagskole lærer du gennem konkrete opgaver og arbejdsfællesskaber. Fire dage om ugen er du tilknyttet dit fagværksted, hvor du får praktiske erfaringer, bliver dygtigere og bliver klogere på dine interesser, styrker og muligheder.
og alt det sociale
Én dag om ugen arbejder vi med de ting, der er vigtige for at kunne klare sig godt i voksenlivet. Det kan blandt andet være hverdagsmestring, økonomi, sundhed, medborgerskab, vejledning og det at kunne tage mere ansvar for dig selv og din hverdag.
Vælg mellem tre fagretninger
Her arbejder du med værktøj, vedligeholdelse, udearealer og forskellige praktiske arbejdsopgaver. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, ansvar og det at få noget fra hånden er i centrum. Du lærer at finde løsninger på konkrete udfordringer og undervejs udvikler du dine praktiske færdigheder.











Her arbejder du med medier, teknologi, AI, kommunikation og kreative digitale løsninger. Du lærer at bruge forskellige digitale værktøjer til at skabe indhold, formidle idéer og løse konkrete opgaver. Du får mulighed for at arbejde kreativt med fx foto, video, grafik, sociale medier og kunstig intelligens



Her arbejder du med styling, hår, makeup, negle, hud, produkter, hygiejne og personlig service. Du får mulighed for at udvikle dine praktiske færdigheder og arbejde kreativt med stil, udtryk og service. Du lærer også, hvordan du møder andre professionelt og skaber en god oplevelse for kunden.












Bliv bedre til det, du kan – og klogere på det, du vil...
Din hverdag
På Karise Efterskole og Fri Fagskole handler det ikke kun om skole og arbejde. Det handler også om dig, din hverdag og din fremtid. Du træner i at tage ansvar, at kunne klare mere selv og være en del af et fællesskab. Målet er, at du bliver mere sikker på dig selv, dine styrker og dine næste skridt. Du kan søge om at fortsætte på den Frie Fagskole efter et ophold på Karise Efterskole. Du kan også søge direkte ind udefra.




































